Overskriften stammer fra Ahmad Mahmouds bog: Sort land. Vi kigger eller nærmere anmelder denne bog, samtidig med at vi kigger på en overskrift i Berlingske Tidende, hvor det står, at der ikke er sket noget i ghettoerne gennem 30 år. Ja egentlig stammer denne overskrift fra en undersøgelse, foretaget af Krak. Vi kigger også på den fond, der administrere lejernes egne penge og de konsulenter, der kan tjene masser af penge, hvis beslutningerne går deres vej. Og så er det lige vores egne fordomme, om øget kriminalitet. Ja så er det så lige de tre ghettoer i vores egen område, Mjølnerparken, Stærevej og Tingbjerg. Måske vil du blive chokeret. Men så har vi da opnået noget med artiklen.
Vi skal bombe ghettoerne!
Vi har et par stykker liggende på Nørrebro og i Nordvest. Det er nok ikke en hemmelighed. Spørgsmålet er om vi skal blive ved med at have disse ghetto – lister.
”Vi skal bombe ghettoerne”, ja sådan siger forfatter og debattør Ahmad Mahmoud. Hvis integrationen skal forbedres, er det brug for at opløse ghettoerne. Han er selv opvokset i Askerød.
Der må kun være 5 pct.
Han mener, at borgersammensætningen overalt skal afspejle borgersammensætningen i hele befolkningen. Der er cirka 5 pct. med anden etnisk baggrund i Danmark. Den sammenhæng skal være repræsentativ i boligområder, på hver skole, på hvert gymnasium.
Og hvordan det går med integrationen, ja det kommer så lige an på øjnene, der ser. Og egentlig gård det godt med de unge piger. Flere af dem tager en uddannelse og mange får topkarakterer. Men mange af dem får ikke et arbejde efter endt uddannelse. Her tager familiens konventioner over med krav til kvindens rolle som hustru og mor.
Hvad kendtegner et udsat boligområde
Men hvad er det egentlig, der definere et ”udsat boligområde” som alle, hellere vil kalde for en ghetto:
- Mangle uddannelse
- Kriminalitet
- Andel af indvandrere
- Ingen tilknytning til arbejdsmarkedet
- Lav bruttoindkomst
Det er så andre, der definere begrebet på en lidt anden måde:
- Høj grad af social kontrol
- Socialt bedrageri
- Kvindeundertrykkelse
- Hærværk
- Vold
- Sladder
- Indavl
- Danskerhad
Ghetto er lig med adskillelse
På hebraisk betyder ghetto adskillelse eller afsondring. Men er det så ikke den rigtige betegnelse. Beboerne er adskilt fra det danske samfund. De befinder sig lavest nede på den sociale rangstie. For visse minoriteter fungerer det som parallelsamfund.
Meget af den integrationsindsats som samfundet bidrager med, fastholder mønstret. Vi kender det fra drengeklubber, pigeklupper, separate idrætstilbud til børn. Hvorfor må børnene ikke gå til gymnastik med nogle, der ikke ligner dem selv?
Hvordan skal de føle sig danske?
Hvordan skal de føle sig danske? Relationer og netværk er kun med beboerne fra samme etniske, sociale og kulturelle gruppe. Man søger sine ligemand, men det skaber ikke nødvendigvis udvikling og forandring.
Børnene skal møde et fritidsliv, hvor de føler sig som hele mennesker.
Hvad gør man? Mere oplysning om lige rettigheder til unge nydanske piger, ville være en vej. Ja for den sags skyld også til drengene. Men det er blevet en dansk folkesport at underminere disse unge fra parallelsamfundet.
Hvordan kommer man på den ”forhadte” ghettoliste?
Men hvordan kommer man så på den forhadte ghettoliste? Ja man skal være flere end 1.000 i en boligområde. Og så skal man opfylde tre af følgende fem kriterier:
- Over 40 pct. af de 18 – 64 årige er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse (gennemsnit over to år)
- Over 50 pct. er indvandrere og efterkommere fra ikke – vestlige lande
- Over 2,70 pct. af beboerne over 18 år er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer (gennemsnit over to år)
- Over 50 pct. af beboerne mellem 30 – 59 år har alene en grunduddannelse
- Gennemsnitlig bruttoindkomst for skattepligtige mellem 15 – 64 år er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst (ekskl. Udd.søgende) for samme gruppe i regionen.
19 pct. føler social kontrol
Ifølge en ny Medborgerskabsundersøgelse er mange unge nydanskere udsat for social kontrol. Således siger 19 pct. af nydanskere mellem 18 og 29 år at deres familie begrænser dem i valget af kæreste eller ægtefælle. Det nå være modbydeligt, at man ikke kan bestemme over sit eget liv.
Her må man sikre lærerne, at de har hjælpemidlerne til at kunne hjælpe et ungt menneske, der vil ud af den sociale kontrol.
Hvad med de nye regler?
Spørgsmålet er om, kontanthjælpsloftet, 225 – timers reglen og integrationsydelsen ikke er med til at isolere beboerne i de udsatte boligområder. Børn og unges deltagelse i fritids – og sportsklubber er noget af det første, der skæres bort.
Kommet i Mjølnerparken
Undertegnede er selv kommet en del i Mjølnerparken. Her har jeg holdt foredrag, som er blevet oversat til urdu. Her har Nørrebro Handelsforening foreslået, at man oprettede en arbejdsformidling, ja sådan hed det dengang.
Sort land
En forholdsvis ny bog beskriver livet i en ghetto. Det er Ahmad Mahmoud (AM), der har skrevet Sort land.
AM fortæller, at der er familier i disse områder, som ønsker at integrere sig og som er kærlige over for deres børn, men det er et mindretal i ghettoerne. Det er ikke alle, der opfører sig som dem, der er gengivet i hans bog
Bogen beskriver en barsk opvækst i Askerød. AM var den næstyngste i en søskendeflok på syv. Hans to ældre søstre blev tvangsgift. De fik aldrig lov til at tage en uddannelse.
Hvor blev oprøret af?
En af grundende til at AM har skrevet bogen er, at han håbe, at det kan være med at starte et oprør mod undertrykkende traditioner og vold i det han også kalder ghettoen.
Men det oprør, skulle vel også komme dengang, da Yahya Hassan udgav sine digte om dobbeltmoral i ghettoen. Dengang opfordrede han også til et ungdomsoprør, men det er hidtil udeblevet.
AM mener, at det skyldes en indgroet frygt i kulturen for at miste fællesskabet og skulle stå på egne ben.
Det er ikke et angreb mod Islam eller muslimer
Han pointerer, at det ikke har noget med islam at gør. Det står ikke i Koranen, at man skal slå. Den kultur som AM beskriver er bygget op omkring et parallelsamfund, der lever i sit lukkede kredsløb og ikke fornyer sig. Lukketheden i disse miljøer er med til at fordærve mentaliteten.
Nej det er ikke et angreb mod islam eller muslimer. Det har intet med religion at gøre, som også det danske samfund tror. Religionen er taget som gidsel, og selektiv bruger man den, når den passer ind
Tyrkiet og Libanon er længere fremme end parallelsamfundet
Efter ankomsten fra Libanon i 1980erne kom forældrene begge på kontanthjælp. De blev senere førtidspensionister. Hvis faderen ikke så nyheder, var han i centret. Han manglede i høj grad følelsen af, at Danmark var hans land. Måske bundede de i, at han aldrig fik plads i det danske samfund. Som AM mener, så er lande som Libanon og Tyrkiet længere fremme med at forny kulturen end i det danske parallelsamfund.
De skal ikke frihedsberøves, fordi de er kvinder
AM fortæller, at det ikke er politiet, der udgør voldskulturen. Det er fædrene. Forældre på velfærdsydelse er en del af kulturen. Social kontrol og vold gennemsyrer parallelsamfundet i ghettoerne. Store dele af forældregenerationen har ikke andet end foragt til overs for samfundet uden for.
Hans søster klarede sig fint i skolen. Men forældrene sørgede for, at hunafbrød uddannelsen. Hendes kommende mand, som de havde udpeget skulle bestemme, om hun skulle fortsætte med, at studere. Men nu er hun på kontanthjælp med fire børn. Kvindernes grundlæggende rettigheder findes ikke i deres verden, siger AM. Det er ikke fair for nogen, at de skal frihedsberøves, bare fordi de er kvinder.
Social kontrol holder folk på plads
Det er gammeldags hierarki og undertrykkende kønsroller. Den sociale kontrol holder folk på plads med frygt. Man skal gøre, hvad der bliver sagt. Og særlig kvinderne bliver ikke anerkendt som selvstændige individer.
Man kan lave nok så mange indsatser, mener AM. Men lysten til forandring skal komme indefra. Den skal komme fra os selv. Vi svigter, hvis vi ikke tager oprøret med vores forældres generation. Pigerne skal vide, at de er andet end tørklædeindhyllede fødemaskiner. Drengene skal vide, at de er velkommen i det danske samfund. At det danske samfund ikke er, som det er blevet fortalt. Vi skal udfordre vanetænkningen i forældrenes kultur.
Vigtigt, at det bliver forlangt noget
AM søgte trøst og adspredelse på Biblioteket. Det var det eneste sted, hvor han mødte Danmark. Men nu skærer man ned på grund af besparelser. Man burde gå den anden vej, mener AM.
Det var en lærer, der hjalp ham til at komme videre. Han talte direkte til ham og det gjorde indtryk. Læreren sagde direkte til ham, at han skulle tale dansk uden at iblande arabisk slang. Det er vigtigt siger AM, at der bliver forlangt noget.
Der findes en verden udenfor
Der findes en verden, uden for Askerød, Gellerupparken og Tingbjerg konkluderer AM, der blev foruroliget over de unge danskers alkoholkultur, da han flyttede på kollegiet.
Am erkender, at han har fået mange trusler efter at hans bog er udkommet. Hans familie er også vred over bogen.
25 navne er på listen
25 navne er det på ghettolisten. Det er lige så mange som sidste år. I 2014 var der 31. Landets næststørste er Tingbjerg/Utterslevhuse. Når det gælder manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og kriminalitet ligger Tingbjerg langt under grænseværdierne. Og med hensyn til uddannelsesniveau og indkomst er Tingbjerg lige ved at passere den sidste hindring. Måske er området ude af listen næste år.
Forbedringer i Tingbjerg
Vi kan da lige tage et par andre tal fra Tingbjerg, som måske ikke lige illustrere det som medierne gengiver;
- Minimum 4 i dansk og matematik i folkeskolen: 22 pct. i 2008 – 38 pct. i 2015
- Gennemført ungdomsuddannelse: 51 pct. i 2008 – 63 pct. i 2015
- Ungdomskriminalitet: 5,1 pct. i 2008 – 2,9 pct. i 2015
Arbejdsløshed og uddannelse kan ikke løses med sten
Undertegnede har i tidens løb siddet i diverse udvalg på Nørrebro. Og ofte har vi bevilliget penge til Mjølnerparken. Men en rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut viser at byggeprojekter i og omkring ghettoer har skabt et bedre omdømme. Men nu kan arbejdsløshed og lavt uddannelsesniveau ikke løses med nye mursten.
Er det nok kontrol med Landsbyggefonden?
Mange af de penge, der anvendes til projekter i ghettoerne stammer fra Landsbyggefonden. Men i princippet er det lejernes egne penge. Men åbenbart fungerer det beboerdemokrati, der skal sikre kontrol med, hvordan pengene anvendes ikke godt nok.
Således har der været kritik af Boligbevægelsens egne interesser. Ofte bliver succesen evalueret ud fra, hvor mange der har deltaget i diverse kurser og hvor mange, der er med i strikkeklubben.
De samme sociale problemer som for 30 år siden
Man har ikke målt, hvor mange der er kommet i forbindelse med det omgivende samfund. I en rapport fra Kraks Fond Byggeforskning har milliarder af kroner som er blevet brugt i udsatte boligområder ikke haft nogen effekt. Man har de samme sociale problemer som for 30 år siden.
Forbedringer i København
Men dette er nu ikke helt rigtigt for Københavns vedkommende. Her er antallet af kontanthjælpsmodtagere i de udsatte boligområder blevet reduceret fra 37 til 32 pct. 5.000 boliger er fra 2010 til 2013 blevet udlejet til ressourcestærke beboere. Disse har så kunnet springe ventelister over.
Økonomiske interesser
Der er et sammenhængende system af boligselskaber, konsulentvirksomheder, ejerskaber som har samme interesser. Ofte er der også et personsammenfald som har økonomiske fordele af, at en masse fornuftige boliger bliver revet ned og nye skal opføres.
Masser af penge til Mjølnerparken
I København er antallet af ghettoer siden 2011 blevet nedbragt fra 10 til cirka tre. Og det er Tingbjerg, Mjølnerparken og Stærevej.
Og i Mjølnerparken er man også fortrøstningsfulde. Andelen af dem, der er på arbejdsmarkedet er siden 2010 steget med 9, 3 pct. Antallet af dømte pr. 10.000 indbyggere er siden 2010 faldet med 78. Og den sociale indikator, der fortæller om underretningssager for unge under 18 år er faldet fra 89 i 2011 til 21 i 2015.
I tidens løb er der givet masser af penge til Mjølnerparken. Og undertegnede skal da hilse og sige, at det er udmærkede lejligheder i Mjølnerparken. Man har bevilliget en check på 816 millioner kroner.
Men der er nok i de 30 år som bygningerne har eksisteret ofret en milliard kroner efterhånden. Der er ikke noget galt med omgivelserne. Her ligger den prisgivende plads, Superkilen.
Tankevækkende ide
Selvfølgelig skal vi ikke bombe ghettoerne, og vi kan næppe overholde de cirka 5 pct. som bliver foreslået i begyndelsen af denne artikel. Og det er også set i betragtning af, hvor stor en andel folk af anden etnisk baggrund end dansk udgør på Nørrebro. Ja for den sags skyld også i skolerne. Men ideen, der bliver fremsat er tankevækkende.
Kilde:
- Ahmad Mahmoud: Sort land – fortællinger fra ghettoen/ Peoples Press.
Vi har tidligere beskrevet Mjølnerparken og har også beskrevet fattigdom i Mjølnerparken. Gå ind i vores søgesystem, og derefter i vores elektroniske arkiv, der indeholder over 3.700 artikler |
